Kronologi

Er ordningen af kendsgerninger og begivenheder i tidsmæssig rækkefølge. Bibelens egne forfattere anvender ikke nogen fast tidsregning, som de daterer begivenheder efter. Undertiden regnes årene f.eks. fra udgangen af Egypten (4 Mos 1,1; 33,38; 1 Kong 6,1), undertiden fra kongers tronbestigelse (1 Kong 15,1, 9, 25, 33, osv.), og undertiden igen fra hjemkomsten fra eksilet (Ezra 3,8).

Derfor har man ved opbygningen af et system for bibelsk kronologi valgt at regne årene ud fra patriarkernes alder før deres førstefødte sønners fødsel for perioden fra skabelsen til Abraham. Efter denne periode må andre oplysninger tages i betragtning for at bestemme begivenhedernes indbyrdes rækkefølge.

Hvad den patriarkalske periode angår, findes der tre hovedsystemer for kronologi: (1) den hebraiske teksts, (2) Septuaginta-versionens og (3) den samaritanske Pentateuks, sådan som det ses i skemaet på den modstående side.

Den samaritanske tekst og Septuaginta har ændret den hebraiske kronologi betydeligt. Nogle betragter denne ændring som foretaget med vilje og mener, at den bør forkastes. Det samme mønster af variationer ses i kronologien for perioden mellem syndfloden og Abraham. Således:

| Hebraisk Septuaginta Samaritansk | Fra fødslen af | Arpakshad, 2 år | efter syndfloden, til | Teras fødsel. 220 1000 870 | Fra Teras fødsel | til Abrahams fødsel. 130 70 72

Septuaginta fastsætter Teras alder ved Abrahams fødsel til halvfjerds år ud fra 1 Mos 11,26; men en sammenligning af 1 Mos 11,32 og ApG 7,4 med 1 Mos 12,4 viser, at da Tera døde i en alder af to hundrede og fem år, var Abraham femoghalvfjerds år, og derfor må Tera have været et hundrede og tredive år, da Abraham blev født. Når de to år fra syndfloden til Arpakshads fødsel medregnes, var perioden fra syndfloden til Abrahams fødsel således tre hundrede og tooghalvtreds år.

Den næste periode går fra Abrahams fødsel til udgangen af Egypten. Ifølge den hebraiske tekst strækker den sig over fem hundrede og fem år. Vanskeligheden her gælder de fire hundrede og tredive år, der nævnes i 2 Mos 12,40, 41; Gal 3,17. Nogle betragter disse år som regnet fra pagten med Abraham (1 Mos 15), som blev indgået kort efter hans ophold i Egypten; andre regner, med større sandsynlighed, disse år fra Jakobs nedrejse til Egypten.

I nyere tid er de systemer for bibelsk kronologi, som især er blevet anvendt, Usshers og Hales'. Den førstnævnte følger hovedsagelig den hebraiske tekst, og den sidstnævnte hovedsagelig Septuaginta. Ærkebiskop Usshers (død 1656) system kaldes den korte kronologi. Det er den, der står i randnoten i KJV, men den har i virkeligheden ingen autoritet og er ganske usikker.

| Ussher Hales | f.Kr. f.Kr. | Skabelsen 4004 5411 | Syndfloden 2348 3155 | Abram forlader Karan 1921 2078 | 2 Mos 1491 1648 | Ødelæggelsen af | templet 588 586

For med ét blik at vise de forskellige opfattelser af skabelsens datering kan det være interessant at bemærke følgende: Fra skabelsen til 1894.

Ifølge Ussher, 5.898; Hales, 7.305; Zunz (hebraisk beregning), 5.882; Septuaginta (Perowne), 7.305; rabbinsk, 5.654; Panodorus, 7.387; Anianus, 7.395; konstantinopolitansk, 7.403; Eusebius, 7.093; Scaliger, 5.844; Dionysius (som vi har vores kristne tidsregning fra), 7.388; Maximus, 7.395; Syncellus og Theophanes, 7.395; Julius Africanus, 7.395; Jackson, 7.320.