Løb

kors (fra latin cursus, "en løben", "løb", "rejse", "vej"):

(1) euthudromeo, "bevægelse lige frem eller videre frem", som om et skib: "Vi holdt en lige kurs" (ApG 16,11; jf. ApG 21,1); "Vi havde fuldført vor rejse." (RV "rejse", ApG 21,7).

(2) En (foreskrevet eller selvvalgt) bane, som solens: "Hurtig er solen i sit løb" (1 Esdras 4,34); om stjernerne: "Stjernerne kæmpede fra deres baner mod Sisera" (Dom 5,20 KJV) (se astronomi; astrologi); om en flod (eller vandingskanal?): "som piletræer ved vandløbene" (Es 44,4); om et løb (techo "for at Herrens ord må have frit løb.") (RV "må løbe") (2 Thess 3,1).

(3) En livsbane i et sådant løb (dromos): "Jeg har fuldført mit (RV "det") løb" (2 Tim 4,7); "da Johannes fuldførte (RV "var ved at fuldføre") sit løb" (ApG 13,25); "for at jeg kunne fuldføre (RV "må fuldende") mit løb" (ApG 20,24).

(4) En vej eller måde, som i livet: "Hver især vendte sig til sin vej" (Jer 8,6); "deres færd er ond" (Jer 23,10); "vandrede efter denne verdens løb aion, RV, [randnote "tidsalder"]" (Ef 2,2).

(5) Ordnet rækkefølge: "sang sammen efter tur" (ASRV "sang til hinanden") (Ezra 3,11); "efter tur" (RV "på skift") (1 Kor 14,27); præsternes og levitternes skifter (1 Krøn 27,1-15; 1 Krøn 28,1; 2 Krøn 5,11; Luk 1,5; Luk 1,8).

Se præster og levitter.

(6) En række eller et lag, som i murværk: "Alle jordens grundvolde er ude af orden" (RV "er flyttet"; ASRV "er rystet") (Sl 82,5).

(7) (Tungen) "sætter naturens løb (RV "hjul") i brand" (Jak 3,6). Slægternes kredsløb (ton trochon tes geneseos) betyder her den fysiske verden, sådan som den er bestemt af kredsløbet af oprindelse og forfald, og som den er typificeret ved det orfiske (sagnagtige) kredsløb af fødsler og dødsfald, som sjælen gennemgår i sjælevandringen.

Se også lege.

William Arthur Heidel