Læsning

red'-ing (miqra'; anagnosis): Som substantiv forekommer det én gang i Det Gamle Testamente (Neh 3,8) og 3 gange i Det Nye Testamente (ApG 13,15; 2 Kor 3,14; 1 Tim 4,13), hver gang med henvisning til offentlig oplæsning af den guddommelige lov. Verbet "at læse" (qara'; anaginosko) forekommer ofte både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente: (1) ofte i betydningen at læse højt for andre, især om offentlig oplæsning af Guds lov eller af profeti, som ved Moses (2 Mos 24,7), Ezra (Neh 8,3; Neh 8,18), Jesus i synagogen i Nazaret (Luk 4,16), om den regelmæssige oplæsning af Loven og Profeterne i synagogerne (ApG 13,27; ApG 15,21) og om oplæsningen af apostolske breve i den kristne kirke (Kol 4,16; 1 Thess 5,27); (2) også i betydningen at læse for sig selv, hvad enten det er det guddommelige ord i lov eller profeti (5 Mos 17,19; ApG 8,28-30 osv.) eller sådanne ting som private breve (2 Kong 5,7; 2 Kong 19,14; ApG 23,34 osv.).

D. Miall Edwards