Læge

Asa, der var ramt af en legemlig sygdom, “søgte ikke Herren, men lægerne” (2 Krøn 16,12). “Lægerne” var dem, der “udøvede hedenske magiske kunster, forkastede anerkendte helbredelsesmetoder og løsrev lægekunsten fra afhængigheden af Israels Gud. Asas synd bestod derfor ikke i at søge lægelig rådgivning, sådan som vi forstår udtrykket, men i at glemme Jehova.”