Lukius

lu'-shi-us, lu'-shus (Loukios, Leukios): En romersk konsul, som siges (1 Makk 15,16 ff.) at have skrevet et brev til Ptolemaios Euergetes, der sikrede ypperstepræsten Simon og jøderne Roms beskyttelse. Da kun konsulens praenomen er opgivet, har der været megen diskussion om, hvilken person der er ment. Sandsynlighedens vægt er blevet lagt på Lucius Calpurnius Piso, som var en af konsulerne i 139-138 f.Kr.; det forhold, at hans praenomen var Cneius og ikke Lucius, forklares ved en afskrivningsfejl og dokumenternes fragmentariske karakter. Da romernes myndighed endnu ikke var grundigt etableret i Asien, var de naturligt ivrige efter at indgå alliancer med Egyptens konger og med jøderne for at holde Syrien i skak. De mangler, som almindeligvis anerkendes i afskriften af det romerske brev, er ikke af en sådan art, at de i nogen alvorlig grad svækker beretningens autoritet i 1 Makkabæerbog.

J. Hutchison

(Loukios): Dette navn nævnes to gange:

(1) I menigheden i Antiokia, som udsendte Barnabas og Saulus som sine missionærer, var der flere profeter og lærere, blandt dem Lucius fra Kyrene (ApG 13,1). Han var sandsynligvis en af de "mænd fra Cypern og Kyrene, som, da de var kommet til Antiokia, også talte til grækerne" (ApG 11,20). Det er blevet foreslået, at han er den samme som Lukas, men dette er blot en formodning.

(2) "Lucius og Jason og Sosipater, mine slægtninge" var blandt dem, der sluttede sig til Paulus i at hilse de kristne i Rom (Rom 16,21). Med "slægtninge" mener Paulus "jøder" (jf. Rom 9,3; Rom 16,11; Rom 16,21). Denne Lucius kan have været den samme person som (1), men da vi ikke har flere oplysninger om nogen af dem, kan vi ikke afgøre dette.

S. F. Hunter