Megiddo; Megiddon

me-gid'-o, me-gid'-on (meghiddo, meghiddon; Magiddo, Mageddon, Magdo): En kongeby blandt kana'anæerne, hvis konge blev dræbt af Josva (Jos 12,21). Den lå inden for Issakars område, men var en af de byer, der blev tildelt Manasse (Jos 17,11; 1 Krøn 7,29). Manasse var dog ikke i stand til at fordrive kana'anæerne, som derfor fortsatte med at bo i dette land. Senere, da Israels børn var blevet stærke, blev kana'anæerne sat til tvangsarbejde (Jos 17,12; Dom 1,27). Siseras hær blev trukket til Kishon-bækken, og her, "ved Megiddos vande," blev det berømte slag udkæmpet (Dom 5,19). På Salomos tid var Israels overherredømme ubestridt. Megiddo var med i et af hans forvaltningsdistrikter (1 Kong 4,12), og det var en af de byer, som han befæstede (1 Kong 9,15). Akazja, dødeligt såret ved opstigningen til Gur, flygtede til Megiddo for at dø (2 Kong 9,27). Ved Megiddo forsøgte Josija, Judas konge, at standse Farao Neko og hans hær på deres march til Eufrat mod Assyriens konge. Her "dræbte" den egyptiske monark "ham .... da han havde set ham," og fra Megiddo gik det sørgelige optog til Jerusalem med Josijas lig (2 Kong 23,29; 2 Krøn 35,20). Den triste fortælling fortælles igen i 1 Esdras 1,25 ff. "Sorgen over Hadadrimmon i Megiddons dal" blev et poetisk udtryk for den dybeste og mest fortvivlede sorg (Zak 12,11).

Se også ARMAGEDDON.

Den stadige forbindelse mellem Megiddo og Taanak (Tell Ta`anek) peger på en beliggenhed ved den sydlige kant af Esdraelon-sletten. Til bekræftelse af dette læser vi (RP, 1. serie, II, 35-47), at Thothmes III erobrede Megiddo, efter at han havde besejret de allierede fra landet, som gjorde modstand mod ham. Han forlod sin lejr ved Aruna (muligvis `Ar`arah), og idet han fulgte et pas (muligvis Wady `Arah), nærmede han sig Megiddo fra syd. Vi bør derfor søge byen dér, hvor passet åbner sig mod sletten; og her, ved Khan el-Lejjan, finder vi omfattende ruiner på begge sider af en bæk, som driver flere møller, før den løber ud i Kishon. Vi kan identificere stedet med Megiddo og bækken med "Megiddos vande." Farao Neko ville naturligt tage den samme marchrute, og hans fremrykning kunne intet sted imødegås med større håb om held end ved el-Lejjun. Tell el-Mutasellim, en smuk høj tæt ved, på kanten af sletten, kan have udgjort Megiddos akropolis.

Navnet Mujadda` er knyttet til et sted 3 miles syd for Beisan i Jordandalen. Her ville Conder placere Megiddo. Men selv om der er en lighed i navnet, passer stedet egentlig ikke til nogen af de bibelske oplysninger. Udtrykket "Taanak ved Megiddos vande" alene begrænser os til et meget lille område. Der er endnu ikke blevet foreslået nogen beliggenhed, som opfylder alle betingelserne så godt som el-Lejjun.

Khanen her viser, at vejen gennem passet fra Esdraelon til Sharonsletten og kysten stadig var meget benyttet i middelalderen.

W. Ewing