Obadias' Bog

Består af ét kapitel, “om Edom,” dets nært forestående dom (1,1-16) og Israels genoprettelse (1,17-21). Dette er den korteste bog i Det Gamle Testamente.

Der findes beretninger om fire indtagelser af Jerusalem: (1) ved Sjisjak under Rehabeams regering (1 Kong 14,25); (2) ved filistrene og araberne under Jorams regering (2 Krøn 21,16); (3) ved Joash, Israels konge, under Amasjas regering (2 Kong 14,13); og (4) ved babylonierne, da Jerusalem blev indtaget og ødelagt af Nebukadnesar (586 f.Kr.). Obadias (1,11-14) omtaler denne indtagelse som noget, der hørte fortiden til. Han ser ulykken som allerede kommet over Jerusalem, og edomitterne som nogle, der forener deres styrker med kaldæernes for at bringe Israel i fornedrelse og ruin. Vi læser ganske vist ikke, at edomitterne faktisk tog parti med kaldæerne, men sandsynligheden taler for, at de gjorde det, og dette forklarer Obadias' ord, når han forkynder Guds domme over Edom. Tidspunktet for hans profetier var således i eller omkring året for Jerusalems ødelæggelse.

Edom er forbilledet på Israels og Guds sidste fjende (Es 63,1-4). Disse skal til sidst alle blive overvundet, og riget skal tilhøre Herren (jf. Sl 22,28).