Ofel

Høj; forhøjning, det lange, smalle, afrundede fremspring på tempelbjergets sydlige skråning, mellem Tyropøon og Kedrondalen (2 Krøn 27,3; 33,14; Neh 3,26, 27). Det var omgivet af en særskilt mur og blev efter fangenskabet beboet af netinim-folkene. Denne mur er blevet fundet af ingeniørerne fra Palestine Exploration Fund ved tempelområdets sydøstlige hjørne. Den ligger 4 fod (ca. 1,2 m) under den nuværende overflade. I 2 Kong 5,24 oversættes dette ord med “tårn” (RV: “høj”), sandsynligvis som betegnelse for en forhøjning nær Elisas hus.