Offerhøj

En højning, naturlig eller kunstig, hvor der blev udøvet gudsdyrkelse ved ofre eller offergaver (1 Kong 13,32; 2 Kong 17,29). Det første alter efter syndfloden blev bygget på et bjerg (1 Mos 8,20). Abraham byggede også et alter på et bjerg (12,7.8). Det var på et bjerg i Gilead, at Laban og Jakob bragte ofre (31,54). Efter at israelitterne var kommet ind i det forjættede land, blev de strengt pålagt at omstyrte kana'anæernes offerhøje (2 Mos 34,13; 5 Mos 7,5; 12,2, 3), og det blev dem forbudt at dyrke Herren på offerhøje (5 Mos 12,11-14), og de blev pålagt kun at bruge ét alter til ofre (3 Mos 17,3, 4; 5 Mos 12; 16,21). Påbuddet imod offerhøje blev dog kun meget ufuldkomment adlydt, og vi finder igen og igen omtale af dem (2 Kong 14,4; 15,4, 35:2 Krøn 15,17, osv.).