Plet; plettet

spot, spot'-ed (mum; spilos): Det hebraiske ord bruges til at betegne en skavank, der skæmmer ansigtets fuldkommenhed, som i Højs 4,7; Job 11,15. Det oversættes med "blemish" i 3 Mos 24,19 f, hvor det betyder en skade som følge af vold, og gengives med "blot" i Ordsp 9,7, hvor det betyder "skam" eller "vanære." Det "plettede" kvæg i 1 Mos 30,32-39 er dyr med broget farve (Tala'; sammenlign Ez 16,16, "prydet med forskellige farver"; Jos 9,5, "lappet"). Om chabharburah i Jer 13,23, se leopard. Spilos bruges i overført betydning om en syndens plet i 2 Pet 3,14, og tilsvarende sammen med rhutis ("en rynke") i Ef 5,27. Den "klædning, plettet (verbum, spiloomai) af kødet" i Jud 1,23 er, som Calvin har parafraseret det, alt, hvad der på nogen måde smager af synd eller fristelse. "Pletterne" i Jud 1,12 i KJV er spilades, "skjulte (undersøiske) klipper," som afsløres af brændingen, der slår hen over dem (som hos Homer Od. iii.298), og sådan gengives de i Revised Version (British and American). "Plet" i 3 Mos 13 behandles under fregnet plet; spedalskhed; udslæt.

"Uden plet" i 4 Mos 19,2 osv. er tamim, et almindeligt ord for "fuldkommen" (sådan i Revised Version, randnote); aspilos (den negative form af spilos) forekommer i 1 Tim 6,14; 1 Pet 1,19; 2 Pet 3,14, sammen med Jak 1,27 ("uplettet"). Om KJV Hebr 9,14, se lydefejl.

Alex. Macalister