Poesi

Er med rette blevet defineret som “følelsens målte sprog.” Hebraisk poesi beskæftiger sig næsten udelukkende med det store spørgsmål om menneskets forhold til Gud. “Skyld, fordømmelse, straf, tilgivelse, forløsning, omvendelse er de ærefrygtindgydende temaer i denne himmelfødte poesi.”

I de hebraiske skrifter findes der tre tydelige slags poesi: (1) den i Jobs Bog og Højsangen, som er dramatisk; (2) den i Salmernes Bog, som er lyrisk; og (3) den i Prædikerens Bog, som er belærende og fyndordsagtig.

Hebraisk poesi har intet, der svarer til de vestlige nationers poesi. Den har hverken metrum eller rim. Dens store særpræg består i sætningers eller leds indbyrdes overensstemmelse, kaldet parallelisme eller “tankerim.” Man har påpeget forskellige former for denne parallelisme:

Synonym eller beslægtet parallelisme, hvor den samme tanke gentages med de samme ord (Sl 93,3; 94,1; Ordsp 6,2), eller med andre ord (Sl 22, 23, 28, 114, osv.); eller hvor den udtrykkes i positiv form i det ene led og i negativ form i det andet (Sl 40,12; Ordsp 6,26); eller hvor den samme tanke udtrykkes i tre på hinanden følgende led (Sl 40,15, 16); eller i en dobbelt parallelisme, hvor det første og andet led svarer til det tredje og fjerde (Es 9,1; 61,10, 11).

Antitetisk parallelisme, hvor tanken i det andet led er modsætningen til tanken i det første (Sl 20,8; 27,6, 7; 34,11; 37,9, 17, 21, 22). Dette er den almindelige form for gnomisk eller ordsprogsagtig poesi. (Se Ordsp 10-15.)

Syntetisk, konstruktiv eller sammensat parallelisme, hvor hvert led eller hver sætning indeholder en bibetydning, der understøtter hovedtanken (Sl 19,7-10; 85,12; Job 3,3-9; Es 1,5-9).

Indadvendt parallelisme, hvor det første af fire led svarer til det fjerde og det andet til det tredje (Sl 135,15-18; Ordsp 23,15, 16), eller hvor den anden linje vender ordrækkefølgen i den første om (Sl 86,2).

Hebraisk poesi antager undertiden andre former end disse.

En alfabetisk ordning bruges undertiden for at forbinde led eller sætninger. Således begynder de indledende ord i de respektive vers i det følgende med alfabetets bogstaver i regelmæssig rækkefølge: Ordsp 31,10-31; Klag 1, 2, 3, 4; Sl 25, 34, 37, 145. I Sl 119 står et bogstav i alfabetet i regelmæssig orden som begyndelse på hvert ottende vers.

Gentagelsen af det samme vers eller af et eftertrykkeligt udtryk med mellemrum (Sl 42, 107, hvor omkvædet står i vers 8, 15, 21, 31). (Jf. også Es 9,8; Am 1,3, 6, 9, 11, 13; 2,1, 4, 6.)

Gradering, hvor tanken i ét vers genoptages i et andet (Sl 121).

Flere oder af stor poetisk skønhed findes i Det Gamle Testamentes historiske bøger, såsom Moses’ sang (2 Mos 15), Deboras sang (Dom 5), Hannas sang (1 Sam 2), Hizkijas sang (Es 38,9-20), Habakkuks sang (Hab 3) og Davids “buesang” (2 Sam 1,19-27).