Skab, skurvet

skab, skab'-ed, skabd (yallepheth, micpachath, cappachath, verbet sippach; semasia, leichen): Dette er generelle betegnelser for enhver hudsygdom, hvor der er pletter af hårde skorper på overfladen. De almindeligste af disse er de former, der nu kaldes eksem, herpes og måske psoriasis, som alle er almindelige i Bibelens lande. Mildere tilfælde, hvor sygdommen var lokaliseret og i små pletter (Septuagintas semasia), gjorde ikke den ramte uren, og de skulle af præsten skelnes (3 Mos 13,2; 3 Mos 13,6) fra de mere ondartede og udbredte udslæt, som (3 Mos 13,7) blev betragtet som årsager til ceremoniel urenhed. Disse alvorligere former er Septuagintas leichen, nævnt i 3 Mos 21,20, som gjorde enhver søn af Aron uegnet til at tjene som præst, og som, når de ramte et dyr, gjorde det uegnet til at blive ofret som brændoffer (3 Mos 22,22). Hippokrates omtaler disse tilfælde som genstridige og vedvarende, og Galen mente, at de kunne udvikle sig til spedalskhed; deraf de udtryk, hvormed Aischylos taler om det (Choephori 281). Celsus erkendte dog, at leichen var et papuløst udslæt, ikke egentlig skab. Navnet yallepheth synes at være blevet givet det på grund af skorpernes faste tilhæftning, mens betegnelsen micpachath henviser til dets tendens til at brede sig og dække overfladen. Et beslægtet ord i Ez 13,18 er navnet på en stor tallith eller bønneslør, brugt af de falske profetinder i Israel (oversat "hovedklæde"). Skorper var særlig vansirende på hovedet, og denne plage blev truet som straf over Zions døtre for deres løsslupne hovmod (Es 3,17). På middelengelsk bruges "scab" om kløe eller skab og som et skældsord, som hos Greene, Bacon and Bungay, 35, 1591.

Alexander Macalister