Torn i kødet
På engelsk: Thorn in the flesh
Easton's Bible Dictionary
(2 Kor 12,7-10). Der er givet mange fortolkninger af dette sted.
Romersk-katolske forfattere mener, at det betegner tilskyndelser til ugudelighed.
Andre antager, at udtrykket sigter til “en smerte i øret eller hovedet,” epileptiske anfald eller, mere generelt, til en alvorlig legemlig svaghed, som var en hindring for apostlen i hans arbejde (jf. 1 Kor 2,3; 2 Kor 10,10; 11,30; Gal 4,13, 14; 6,17). Med en betydelig grad af sandsynlighed er det blevet hævdet, at hans sygdom var et synshandicap som følge af det blændende lys, der skinnede omkring ham ved hans omvendelse, akut øjenbetændelse. Dette ville forklare udsagnene i Gal 4,14; 2 Kor 10,10; også ApG 23,5, og at han i almindelighed gjorde brug af hjælp fra en skriver (jf. Rom 16,22 osv.).
En anden opfattelse, som er blevet hævdet, er, at denne “torn” bestod i en svaghed i temperamentet, som han lejlighedsvis gav efter for, og som hæmmede hans fremgang (jf. ApG 15,39; 23,2-5). Hvis vi tager i betragtning den kendsgerning, “som erfaringen hos Guds hellige til alle tider endegyldigt har fastslået, nemlig vanskeligheden ved at undertvinge en svaghed i temperamentet, samt den smerte, anger og ydmygelse, som en sådan svaghed plejer at volde dem, der sukker under den, kan vi være tilbøjelige til at tro, at ikke den mindst sandsynlige hypotese om ‘tornen’ eller ‘pælen’ i kødet er, at apostlens kærlige hjerte beklagede som sin sværeste prøvelse den ulykke, at han ved utålmodighed i ord ofte havde såret dem, for hvem han gerne ville have givet sit liv” (Lias’s Second Cor., Introd.).
International Standard Bible Encyclopedia
torn (skolops te sarki): Paulus karakteriserer således en legemlig lidelse, som plagede ham og hæmmede hans nytte (2 Kor 12,7). Oplysningerne er utilstrækkelige til, at vi kan fastslå dens virkelige natur, og alle spekulationer om sagen er derfor uden afgørende resultat. Alt, hvad vi får at vide, er, at den var en Satans engel; at han derved blev slået som med en knytnæve, hvad enten det skal forstås billedligt eller bogstaveligt; og at den gjorde hans legemlige fremtræden utiltalende. Det ser ud til, at svagheden vendte tilbage, for tre gange søgte han udfrielse; men ved Guds hjælp kunne han rose sig af den. Sir W. Ramsay ser i den en form for tilbagevendende malariafeber. Det var noget, der satte ham ud af stand til at virke (Gal 4,12-15); derfor antager Farrar, at det var øjenbetændelse, ud fra henvisningen til hans øjne, ud fra hans manglende evne til at genkende ypperstepræsten (ApG 23,5), ud fra at han brugte skrivere til at skrive sine breve, og ud fra at han skrev brevet til galaterne med store bogstaver med sin egen hånd (Gal 6,11). Krenkel har meget udførligt argumenteret for, at det var epilepsi, og forsøger derved at forklare hans henrykkelser og hans fald til jorden på vejen til Damaskus, men hans værk er i det væsentlige et partsindlæg for en på forhånd fastlagt konklusion, og Paulus ville ikke have kaldt sine syner "en Satans engel." Det er også uden for sagen at ophobe eksempler på andre fremtrædende epileptikere. Alt i alt er Farrars teori den mest sandsynlige.
Det er sandsynligvis kun et tilfælde, at "pigge i jeres øjne" (Septuaginta skolopes) nævnes i 4 Mos 33,55. Enhver, der færdes til fods i Israels land, må være fortrolig med de allestedsnærværende og besværlige tornede buske og tidsler, som findes i mængde dér.
Alexander Macalister
TORNE, TIDSLER osv.
thornz: Der er meget mange henvisninger til forskellige tornede planter i Bibelen, og med hensyn til de hebraiske ord, der bruges, hersker der stor usikkerhed om deres nøjagtige betydning. De alternative oversættelser, der gives i teksten i English Versions of the Bible og i randnoten, viser, hvor delte oversætternes opfattelser er. I den følgende liste er de forslag, der gives til mulige arter, som betegnes, som regel ved sammenligning med arabisk, de forslag, der stammer fra afdøde professor Post, som brugte de bedste år af sit liv på studiet af botanikken i Israels land. I det store flertal af tilfælde er det dog helt umuligt at fremsætte noget rimeligt forslag om, at en bestemt art skulle være betegnet.
(1) 'aTadh (Dom 9,14, English Versions of the Bible "brombærbusk," King James Version, randnote "tidsel," Revised Version, randnote "torn"; Sl 58,9, English Versions of the Bible "torne"): Sandsynligvis vrietorn (Rhamnus Palestina Post). Atad forekommer som egennavn i 1 Mos 50,10; 1 Mos 50,11.
(2) barqanim (Dom 8,7; Dom 8,16, English Versions of the Bible "tornbuske"): En eller anden tornet plante. Det egyptisk-arabiske bargan er ifølge Moore (Commentary on Judges) det samme som Centaurea scoparius (naturlig orden, Compositae), en almindelig tidsel fra Israels land.
(3) dardar (1 Mos 3,18; Hos 10,8, English Versions of the Bible "tidsel"; Septuaginta tribolos): På arabisk er shauket ed-dardar et almindeligt navn for de tidsler, der kendes som Centaureae eller stjernetidsler (naturlig orden, Compositae), hvoraf Israels land frembringer næsten 50 arter. Den purpurblomstrede C. calcitrapa og den gule C. verutum er blandt de almindeligste og mest iøjnefaldende.
(4) chedheq (Ordsp 15,19, English Versions of the Bible "torne"; Septuaginta akantha; Mika 7,4, English Versions of the Bible "tornbusk"): Ud fra tidligere passager må dette være en tornet plante, der egner sig til at lave et hegn af (sammenlign arabisk chadaq, "at indhegne," "mure inde"). Lane anfører, at arabisk chadaq er Solanum sanctum. Post foreslår oleasteren, Eleagnus hortensis.
(5) choach; Septuaginta knide og akantha (2 Kong 14,9; Job 31,40, English Versions of the Bible, "tidsel," randnote "torn"; 2 Krøn 25,18, English Versions of the Bible "tidsel," King James Version, randnote "gyvelbusk," Revised Version, randnote "torn"; Hos 9,6; Højs 2,2, English Versions of the Bible "torne"; Es 34,13 King James Version "brombærkrat" Revised Version (British and American) "tidsler"; Ordsp 26,9, English Versions of the Bible "en torn"; 1 Sam 13,6, "krat"; chawachim er dog ifølge Driver og andre en forvanskning af horim, "huller"; Job 41,2, King James Version "torn" Revised Version (British and American) "krog"; 2 Krøn 33,11, King James Version "torne," Revised Version (British and American) "i lænker," randnote "med kroge"): Det er klart, at choach står for en plante med meget kraftige torne, men det er helt umuligt at sige, hvilken art der menes; ja, ordet blev sandsynligvis brugt i almindelig betydning.
Se HOOK.
(6) mecukhah forekommer kun i Mika 7,4, hvor det betyder et "tjørnehegn."
(7) na`atsuts (Es 7,19, King James Version "torne," Revised Version (British and American) "tjørnehegn"; Es 55,13, English Versions of the Bible "torn"): Ordet er afledt af roden na`ats, "at stikke" eller "gennembore," og anvendes sandsynligvis om enhver stikkende plante. Septuaginta-oversættelsen har stoibe (Es 55,13), hvilket peger på den tornede bibernelle, Poterium spinosum, som er så almindelig i Israels land (se BOTANY). Post siger: "Det kan være en af de tornede akacier" (HDB, IV, 752).
(8) cirim (Præd 7,6, "knitren af torne (cirim) under en gryde" (cir); Es 34,13, "Torne skal skyde op i dens paladser"; Hos 2,6, "Jeg vil spærre din vej med torne"; Nah 1,10, "Sammenfiltrede som torne (King James Version "foldet sammen som torne") .... fortæres de fuldstændigt som tør halm"): Den tornede bibernelle, Poterium spinosum, bruges i dag så udbredt til brændsel i ovne og kalkovne i Israels land, at det er fristende at antage, at det netop er denne plante, der betegnes her. I Am 4,2 oversættes ciroth med "fiskekroge."
Se HOOK.
(9) cillon (Ez 28,24, engelske bibeloversættelser, "brier", tornebusk); callonim (Ez 2,6, engelske bibeloversættelser, "thorns", torne): arabisk, sallu = "torn."
(10) carabhim (Ez 2,6, engelske bibeloversættelser, "briers", tornebuske; KJV's randnote "oprørere"): Oversættelsen som plantenavn er meget tvivlsom.
(11) cirpadh (Es 55,13, "I stedet for tornebusken skal myrtetræet vokse op"): Septuaginta har konuza, som er (Post) elerod, Inula viscosa (kurvblomstfamilien), en plante på 2 eller 3 fods højde, der vokser på de nøgne bjergskråninger i Israels land, ikke sjældent i nær forbindelse med myrten.
(12) tsinnim (Job 5,5; Ordsp 22,5, engelske bibeloversættelser, "thorns", torne); tseninim (4 Mos 33,55; Jos 23,13, engelske bibeloversættelser, "thorns", torne): Ordene synes at have en meget generel betydning.
(13) qots; Septuaginta akantha: Et generelt navn for tornede og piggede planter, det almindeligste i Det Gamle Testamente (1 Mos 3,18; 2 Mos 22,6; Dom 8,7; Dom 8,16; 2 Sam 23,6; Sl 118,12; Es 32,13; Es 33,12; Jer 4,3; Jer 12,13; Ez 28,24; Hos 10,8).
(14) qimmosh (Ordsp 24,31, "torne"; Es 34,13; Hos 9,6, "nælder").
Se NETTLES.
(15) sikkim, flertal af sekh, samme som arabisk shauk, "en torn" (4 Mos 33,55, "pigge").
(16) shayith: Et ord, der er særegent for Esajas (5,6; 7,23 ff.; 9,18; 10,17; 27,4) og altid forbindes med shamir (se (17)), altid oversat "torne."
(17) shamir: Henvisninger som ovenfor (16), og i Es 32,13, hvor det står sammen med qots (se (13)), altid oversat "tornebuske." Det arabiske samur er den tornede akacie A. seyyal og A. tortilis (Post).
(18) akanthos: Svarer til qots (se (13)) (Matt 7,16; Matt 13,7; Matt 13,22; Matt 27,29, osv.). Altid oversat "torne."
(19) rhamnos (Baruk 6,71, "hvidtjørn"): Rhamnus Palaestina.
(20) skolops (2 Kor 12,7, engelske bibeloversættelser "torn", randnote "pæl").
Se THORN IN THE FLESH.
(21) tribolos (Matt 7,16, "tidsel"; Hebr 6,8, KJV "tornebuske", RV (britisk og amerikansk) "tidsler").
Den usædvanlige rigdom på forskellige piggede planter i Israels land--i dets nuværende tilstand--er tydelig for enhver rejsende i sommermånederne. Mange af træerne og buskene er tornede, og jorden er overalt tæt dækket af tidsler, hvoraf mange er meget smukke, og nogle når en højde på 6 eller 8 fod. Før bonden kan pløje, må han rydde dem bort ved afbrænding (jf. Es 10,17). De tidlige efterårsvinde driver ofte en roterende masse af nogle af stjernetidslerne foran sig--et syn så karakteristisk, at det kan være "tidseldunet" (KJV's randnote, RV (britisk og amerikansk) "hvirvlende støv") i Es 17,13. Torne og tidsler beskrives (1 Mos 3,18) som Guds forbandelse over jorden på grund af synden. Talmud antyder, at disse må være spiselige og derfor er artiskokker. At de fjernes og erstattes af mere nyttige planter, er et tegn på Guds velsignelse (Es 55,13; Ez 28,24).
1 Mos 3,18 bruger ordene qots og dardar for "torne" og "tidsler." Midrash Rabba' til Genesis (Midr. Gen. Rabba' 20 10) siger, at qots ("torn") er det samme som (`akkabhith), der betyder en spiselig tidsel (jf. Levy, Dictionary, 645), og at (dardar, "tidsel") er det samme som (qinrac; græsk kunara, "artiskok") (jf. Levy, Dictionary, 298). "Men," tilføjer Midrash, "nogle vender det om og siger, at (dardar) er ('akkabhith), og at (qots) er (qinrats)."
Den forsømmelige mands vanrøgtede vingård "var helt overgroet med torne; dens overflade var dækket af nælder" (Ordsp 24,31), og i Guds symbolske vingård "skal der vokse tornebuske og torne op" (Es 5,6); "De har sået hvede og høstet torne; de har gjort sig møje, men får intet udbytte" (Jer 12,13).
Jotam sammenligner tronraneren Abimelek med en tornebusk (Rhamnus Palaestina) (Dom 9,14), og Joash, Israels konge, hånede Amasja, Judas konge, ved nedsættende at sammenligne ham med en tidsel (randnote "torn"), som let trampes ned af et vilddyr (2 Kong 14,9).
Alligevel har torne og tidsler deres nytte. Geder og kameler græsser på dem; næppe nogen torne synes at være for skarpe for deres hærdede ganer. Den tornede burner (Poterium spinosum), arabisk ballan, som dækker utallige acres af nøgne bjergskråninger, bruges overalt i Israels land til ovne (Præd 7,6) og kalkovne. Før en af de sidstnævnte tændes, samler fellahin enorme bunker af denne plante--båret på deres hoveder i masser, der er langt større end bærerne--rundt om ovnåbningen.
Tornede hegn omkring boliger og marker er meget almindelige. Den mest karakteristiske plante til formålet i dag er "kaktusfigenen" (Opunctia ficus Indica), men denne er en forholdsvis sen indførsel. Hegn af brombær, vildoliven osv. er almindelige, især hvor der er noget vand. I Jordandalen lægges masser af afbrækkede grene fra Zizyphus og andre tornede træer i en cirkel omkring telte eller dyrkede marker eller hjorde som beskyttelse mod mennesker og dyr (Ordsp 15,19; Mika 7,4, osv.).
Frelserens "tornekrone" (Matt 27,29) blev ifølge traditionen i Israels land fremstillet af snoede grene fra en art af Rhamnaceae, enten Zizyphus lotus eller Z. spina.
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).