Forbryder

mal-e-fak'-ter (kakopoios, "en, der gør ondt", dvs. "ugerningsmand", "forbryder"; kakourgos, "en, der gør uret"): Det første forekommer i Joh 18,30 i King James Version, det sidste, som er det stærkere udtryk, i Luk 23,32; Luk 23,39. Det første beskriver personen som en, der gør eller frembringer ondt, det sidste som en, der skaber eller ophaver det onde, og betegner derfor den mere energiske, aggressive, initiativtagende type kriminalitet.