Ægtemandens bror

(yabham, »svoger«; epigambreuo; senlatin levir): Han var forpligtet (5 Mos 25,5-10; Matt 22,24) til »at udføre en ægtemands brors pligt« (yibbemah); det vil sige, hvis hans bror, som boede sammen med ham på fædrenes ejendom, døde uden mandligt afkom, skulle han tage enken til hustru og »oprejse afkom for sin bror«, idet den førstefødte i det nye ægteskab arvede den afdøde brors ejendom. Det var muligt at nægte at udføre pligten, men det medførte offentlig ceremoniel vanære og varig skam. Denne bestemmelse for et særligt tilfælde ændrede den almindelige lov, som forbød ægteskab med en svigerinde (3 Mos 18,16; 3 Mos 18,18). Det var en patriarkalsk skik (1 Mos 38; Juda og Tamar), og der hentydes til den i Ruth 1,11-13. En beslægtet skik findes i Ruth 4,1, hvor Boaz dog spiller rollen, ikke som levir (»svoger«), men som go`el (»genløser«). Den var i det mindste teoretisk i kraft på vor Herres tid (Matt 22,23-28; saddukæernes spørgsmål om opstandelsen). Om denne skiks oprindelse og formål, se FAMILY; MARRIAGE.

Philip Wendell Crannell