Opfylde

fool-fil' (male; pleroo, teleo, med andre ord): "Opfylde" bruges

(1) i betydningen, mere eller mindre forældet, "at fylde op," at fuldende (1 Mos 29,21; 1 Mos 29,28; 2 Mos 23,26; Job 36,17, RV "fuld," randnote "fyldt op"; Matt 3,15, "at opfylde al retfærdighed"; Fil 2,2, "Opfyld min glæde," ASV "gør fuld"; jf. 2 Kor 10,6);

(2) i betydningen "at gennemføre," "at sætte i værk," såsom at opfylde Herrens ord (1 Kong 2,27; 1 Kong 8,15; 1 Kong 8,24; 2 Krøn 36,21 osv.); i Det nye Testamente meget hyppigt brugt om opfyldelsen af profetisk Skrift (Matt 1,22; Matt 2,15 osv.). Kærlighed erklæres for at være "opfyldelsen (pleroma, "fylden") af loven" (Rom 13,10). For "opfylde" har RV "gøre" (Åb 17,17); for "opfyldt" har den "udført" (2 Sam 14,22), "fuldbragt" (Ezra 1,1; Matt 5,18; Matt 24,34; Luk 21,32; Joh 19,28), med talrige andre ændringer.

W. L. Walker