Ophæve; gøre ugyldig

a-nul', dis-a-nul': Gud kan som den øverste hersker ophæve sin pagt, når der er grund til det (Es 28,18); mennesket kan ved egensindighed og overtrædelse, som den anden part i aftalen, bryde kontrakten og dermed frigøre Jahve, som den første part (Job 40,8; Es 14,27), skønt der er visse formål og love, som den Almægtige vil gennemføre på trods af ugudeligt raseri og rasen (Gal 3,15 King James Version); eller en gammel lov eller pagt kunne tænkes at være ophævet af en ny (Gal 3,17), eller fordi den er blevet forældet og virkningsløs (Hebr 7,18). Til den første tanke bruger hebraisk kaphar = "at dække," "at sone," "at overse," "at formilde," "at annullere," "at rense," "at ophæve," "at lutre," "at aflægge" (Es 28,18); og græsk (Gal 3,15), atheteo = "at sætte til side," "at ringeagte," "at neutralisere," "at krænke," "at forpurre." At den ene pagt ophæver en anden ved "lovkonflikt," udtrykkes med akuroo, "at gøre ugyldig," "at ophæve," "at gøre uden virkning." Atheteo bruges også til at udtrykke ophævelsen gennem alder og manglende brug (Hebr 7,18).

Frank E. Hirsch