Skaldethed

Af naturlige årsager var den usædvanlig (2 Kong 2,23; Es 3,24). Den var tilsyneladende indbefattet under “skurv” og “skæl”, som gjorde én uegnet til præstetjenesten (3 Mos 21,20). Egypterne var sjældent udsat for den. Dette skyldtes sandsynligvis deres skik med hele tiden at rage hovedet og kun lade håret vokse som tegn på sorg. Hos jøderne var kunstig skaldethed et tegn på sorg (Es 22,12; Jer 7,29; 16,6); den markerede også afslutningen på et nasiræerløfte (ApG 18,18; 21,24; 4 Mos 6,9). Den omtales ofte (Mika 1,16; Am 8,10; Jer 47,5). Jøderne fik forbud mod at følge de omgivende nationers skikke ved at gøre sig skaldede (5 Mos 14,1).