Skamfuld

a-shamd': Næsten udelukkende moralsk i betydning; forvirring eller beskæmmelse gennem bevidsthed om skyld eller om, at den er blevet afsløret. Ofte indbefatter det også en følelse af rædsel eller frygt på grund af den vanære, der er forbundet med udførelsen af en handling. Evnen til skam viser, at den moralske sans (samvittigheden) ikke er uddød. "Ashamed" forekommer 96 ud af 118 gange i Det Gamle Testamente. Hebraisk bosh, "at føle skam" (latin, pudere), med afledninger forekommer 80 gange; kalam, "at gøre til skamme," med tanken om "vanære," "bebrejdelse"; chapher, "at rødme": deraf skam på grund af forpurrede planer (konsekvent i Revised Version (britisk og amerikansk) "forvirret"); græsk aischunomai, "overstrømmet af skam," kun passivt, samt dets sammensætninger. Anvendelser:

(1) Nogle få gange om virkelig forlegenhed, som Hazaels over for Elisas faste blik (2 Kong 8,11; se også 2 Sam 10,5; 2 Kong 2,17; Ezra 8,22).

(2) Uskyld er ikke i stand til skam: "begge nøgne .... og .... skammede sig ikke" (1 Mos 2,25; se skam); de forløste har ingen anledning til det (Sl 34,5 KJV; 1 Joh 2,28); Kristus skammer sig ikke over "brødre" (Hebr 2,11); heller ikke den kristne over evangeliet (Rom 1,16); heller ikke Gud over troens mennesker (Hebr 11,16); heller ikke de, der stoler på Gud (Es 50,7; Es 54,4; Joel 2,26).

(3) Følelse af skyld: "Jeg skammer mig .... for vore misgerninger" (Ezra 9,6); "over din utugtige vej" (Ez 16,27; Ez 16,61); tillagt afgudsdyrkere, der er ærgerlige over afgudernes værdiløshed (Es 1,29; Es 44,9; Es 44,11; Es 45,16; Jer 2,26); fjender (Sl 6,10); de onde (Sl 31,17); alle, der forlader Gud (Jer 17,13); dem, der stoler på menneskelig hjælp, som Israel på Egypten og Assyrien, og Moab på Kemosh (Jer 2,36; Jer 48,13); en mor til onde børn (Jer 50,12).

(4) Omvendelse fremkalder skam over synd (Jer 31,19; Rom 6,21).

(5) Også ulykker og domme (Jer 14,3; Jer 14,4; Jer 15,9; Jer 20,11).

(6) Evnen til skam kan gå tabt gennem langvarig synd (Jer 6,15; Jer 8,12; sammenlign Jer 3,3), usædvanligt slående steder om umoralens afstumpende magt, der leder tanken hen på 1 Tim 4,2; Tit 1,15.

(7) Kristi nåde befrier fra den skam, der følger af moralsk frygtsomhed (Rom 1,1; 2 Tim 1,18; 2 Tim 1,12; 2 Tim 1,16; 1 Pet 4,16).

(8) Ved Kristi genkomst vil hans efterfølgere "ikke blive gjort til skamme for ham" (1 Joh 2,28); ved den endelige dom vil han skamme sig over alle, der har skammet sig over ham (Mark 8,38; Luk 9,26; sammenlign Matt 10,33; Hebr 11,16).

(9) Ordet egner sig til rig poetisk brug, f.eks. Libanon, med falmet og faldende løv, "skammer sig" (Revised Version (britisk og amerikansk) "er forvirret") over landets ødelæggelser under Sankerib (Es 33,9); så stor er Guds herlighed i det nye Jerusalem, at "solen (skammer sig)" i hans nærhed (Es 24,23), hvilket forklarer det herlige billede i Åb 21,23; Åb 22,5. (Henvisningerne i denne artikel er fra King James Version; Revised Version (britisk og amerikansk) erstatter ofte 'ashamed' med 'put to shame'.) Se skam.

Dwight M. Pratt