Kæde; kæder

chan, chanz: Kæder blev brugt af hebræerne:

(1) Som smykker: 'ets`adhah, neTiphah, `anaq, rabhidh, sharsherah, rattoq. Som personlige smykker blev de båret om anklerne (4 Mos 31,50; Es 3,20) og om halsen (Højs 4,9; Ez 16,11). De blev brugt som smykker på ypperstepræstens efod og brystskjold (2 Mos 28,14; 2 Mos 39,15). Disse kæder var af rent guld. Salomo anbragte kæder foran orakelrummet i templet (1 Kong 6,21), og disse var også af rent guld. De blev brugt som smykker på udskårne billeder (Es 40,19) og om halsen på værdsatte dyr. Det gjaldt de kameler, som Gideon tog fra midjanitterne (Dom 8,21; Dom 8,26).

(2) Som tegn på udmærkelse: rabhidh, hamunekh (hamnikh): Det synes at gælde den kæde, som Farao lagde om Josefs hals (1 Mos 41,42), og den, som Babylons konge lovede de vise mænd (Dan 5,7).

(3) Som middel til at holde fanger indesluttet: nechosheth; halusis: En række steder, der blev oversat med "chains" i King James Version, er oversat med "lænker" i Revised Version (British and American) (se Dom 16,21; 2 Sam 3,34). Hos romerne blev fangen lænket til én eller to vagter (ApG 12,6; ApG 12,7; ApG 21,33; Ef 6,20; 2 Tim 1,16). Disse kæder var måske lavet af kobber eller af en legering af kobber og tin.

(4) Som et billedligt udtryk: `anaq. Salmisten sammenligner stolthed med en kæde om halsen (Sl 73,6), og i Ordsprogene siges det, at den unge mand, der hører sin fars belæring og ikke forlader sin mors lov, skal opdage, at de er kæder om hans hals (Ordsp 1,9). I Åb 20,1 beskrives englen som stigende ned med en stor kæde i hånden. Ifølge King James Version taler Peter om de faldne engle som overgivet til "mørkets kæder" (2 Pet 2,4), seira, og Judas taler om dem som bevaret i "evige kæder" (Jud 1,6, Revised Version (British and American) "bånd"), desmos.

Se også straffe.

A. W. Fortune