Den gyldne lysestage

kan'-d'-l-stik, gold'-'-n (menorah, bogstaveligt "lampestander"): En vigtig del af inventaret i tabernaklet og templerne.

Se tabernakel; tempel; lampe.

1. Tabernaklet:

Lysestagen møder man først i beskrivelserne af tabernaklet (2 Mos 25,31-39; 2 Mos 37,17-24). Den skulle, sammen med de redskaber der hørte til den (lysesakse, bakker til vægerester), laves af rent, hamret guld, i ét stykke, med en vægt på en talent (2 Mos 25,39). Den bestod af en sokkel eller fod, en midterstamme (navnet "lysestage" gives især til denne), seks buede grene--tre på hver side--og syv lamper, der hvilede på toppen af grenene og stammen. Stamme og grene var udsmykket med bægre som mandelblomster, knopper og blomster--fire af denne række på stammen og tre på hver af grenene. Nogle forstår dog "bægeret" som omfattende "knoppen" og "blomsten" (bæger og krone). Soklens form er usikker. Jødisk tradition foreslår tre små fødder; afbildningen af lysestagen på Titusbuen har en massiv, sekskantet fod. Lysestagens placering var på den sydlige side af det hellige rum (2 Mos 40,24).

2. Salomos tempel:

I Salomos tempel blev den ene gyldne lysestage mangedoblet til ti, og placeringen blev ændret. Lysestagerne blev nu stillet foran det Allerhelligste, fem på den ene side og fem på den anden (1 Kong 7,49; 2 Krøn 4,7). Yderligere detaljer gives ikke i teksterne, hvoraf man kan formode, at modellen fra tabernaklets lysestage blev fulgt.

3. Zerubbabels tempel:

Det andet tempel vendte tilbage til den ene gyldne lysestage. Da templet blev plyndret af Antiochus Epifanes, blev lysestagen ført bort (1 Makk 1,21); efter renselsen blev en ny lavet af Judas Makkabæus (1 Makk 4,49.50).

4. Herodes' tempel:

Den samme ordning med én gylden lysestage, placeret på den sydlige side af det hellige rum, blev videreført i Herodes' tempel (Josephus, BJ, V, v, 5). Det var denne, som, ført bort af Titus, blev afbildet på hans bue i Rom.

5. Brug og symbolik:

Lysestagens umiddelbare formål var at give lys i det hellige rum. Lamperne blev tændt om aftenen og brændte til om morgenen (2 Mos 30,7; 2 Mos 30,8; 3 Mos 24,3; 1 Sam 3,3; 2 Krøn 13,11), idet lys om dagen kom ind i templet gennem de øvre vinduer. Josephus forstår i sine kosmiske spekulationer (BJ, V, v, 5) de syv lamper som betegnelse for de syv planeter. I Zakarias' syn af den gyldne lysestage (Zak 4,2 ff) får de syv lamper olie fra to oliventræer, som fortolkes som "de to salvede", Zerubbabel og Josva--teokratiets borgerlige og åndelige repræsentanter. Lysestagen her, ligesom de syv lysestager i Åb 1,20; Åb 2,1, symboliserer Guds menighed, dengang i dens gammeltestamentlige form; den tanke, der formidles, er, at Guds menighed er sat til at være en lysgiver i verden. Sammenlign Kristus' ord (Matt 5,14; Matt 5,16; Luk 12,35) og Paulus' (Fil 2,15).

Den ældste kendte afbildning af den syvarmede lysestage findes på en mønt fra Antigonos, ca. 40 f.Kr. (se Madden's Coins of the Jews, 102). For litteratur se tabernakel; tempel.

James Orr