Vagt

Hebr. tabbah (egentlig en »kok« og i sekundær betydning »bøddel«, fordi dette hverv i østerlandske lande tilfaldt kokken), livvagten hos kongerne i Egypten (1 Mos 37,36) og Babylon (2 Kong 25,8; Jer 40,1; Dan 2,14).

Hebr. rats, egentlig en »kurér«, en hvis opgave var at løbe foran kongens vogn (2 Sam 15,1; 1 Kong 1,5). Kurererne var også militære vagter (1 Sam 22,17; 2 Kong 10,25). De var sandsynligvis de samme, som under David blev kaldt peletitter (1 Kong 14,27; 2 Sam 15,1).

Hebr. mishmereth, en der holder vagt (Neh 4,22), eller en vagtpost (7,3; 12,9; Job 7,12).

I Det Nye Testamente (Mark 6,27) gengiver KJV det græske spekulator med »bøddel«, tidligere engelske oversættelser med »hængemand«, RV med »soldat af hans vagt«. Ordet betyder egentlig en »pikener« eller »hellebardér«, som kongers og fyrsters livvagt bestod af. I Matt 27,65, 66; 28,11 gengiver KJV det græske kustodia med »vagt«, og RV med »vagt«, den romerske vagt, som bestod af fire soldater, der blev afløst hver tredje time (ApG 12,4). Den »øverste for vagten«, der nævnes i ApG 28,16, var befalingsmanden over prætorianertropperne, hvis pligt det var at modtage og have ansvaret for alle fanger fra provinserne.