Adoption

Det at give en person, som ikke er søn af fødsel, en søns navn, plads og privilegier.

Naturlig. Således adopterede Faraos datter Moses (2 Mos 2,10), og Mordokaj adopterede Ester (Est 2,7).

National. Gud adopterede Israel (2 Mos 4,22; 5 Mos 7,6; Hos 11,1; Rom 9,4).

Åndelig. En handling af Guds nåde, hvorved han fører mennesker ind i sin forløste families tal og gør dem delagtige i alle de velsignelser, han har beredt for dem. Adoption betegner de nye relationer, som den troende føres ind i ved retfærdiggørelsen, og de privilegier, der er forbundet dermed, nemlig del i Guds særlige kærlighed (Joh 17,23; Rom 5,5-8), en åndelig natur (2 Pet. 1,4; Joh 1,13), besiddelsen af en ånd, der sømmer sig for Guds børn (1 Pet 1,14; 2 Joh 1,4; Rom 8,15-21; Gal 5,1; Hebr 2,15), nærværende beskyttelse, trøst og forsyning (Luk 12,27-32; Joh 14,18; 1 Kor 3,21-23; 2 Kor 1,4), faderlige tugtelser (Hebr 12,5-11) og en fremtidig herlig arv (Rom 8,17, 23; Jak 2,5; Fil 3,21).