Forbandet

a-kurs'-ed, a-kurst': I Josvas Bog (Jos 6,17; Jos 6,18; Jos 7,1; Jos 7,11; Jos 7,12; Jos 7,13; Jos 7,15) og 1 Krøn 2,7 er "forbandet" (eller "forbandet ting" eller "ting, der er forbandet") KJV's gengivelse af det hebraiske ord cherem. Den reviderede engelske oversættelse (British and American) bruger konsekvent "viet" eller "viet ting", hvilket KJV også anvender i 3 Mos 27,21; 3 Mos 27,28; 3 Mos 27,29 og i 4 Mos 18,14. "Forbandet ting" er gengivelsen i to passager (5 Mos 7,26; 5 Mos 13,17); og i én passage (Ez 44,29 KJV) bruges "indviet ting". Fire steder gengiver KJV ordet med "forbandelse" (Jos 6,18; Es 34,5; Es 43,28; Mal 3,18; Mal 4,6), mens der i en anden passage (Zak 14,11) i oversættelsen bruges "fuldstændig ødelæggelse". Disse forskellige gengivelser skyldes, at ordet cherem undertiden betyder den handling at vie eller bandlyse, eller den tilstand der følger deraf, og undertiden den genstand, der er viet eller bandlyst. Vi finder af og til omskrivende gengivelser, fx 1 Sam 15,21: "det bedste af det, som skulle have været fuldstændig ødelagt," KJV (bogstaveligt: "den vigtigste del af bandet"); 1 Kong 20,42: "en mand, som jeg havde bestemt til fuldstændig ødelæggelse," KJV (bogstaveligt: "en mand af mit band" (eller "min bandlysning")). Rodordet betød "at adskille", "lukke af". Det arabiske charim betegnede tempelområdet i Mekka og også kvindernes afdeling (hvorfra ordet "harem" kommer).

På hebraisk antydede ordet altid "adskillelse" eller "at vie til Gud". Ligesom qadhosh betød "hellig" eller "indviet til tjeneste" for Jahve og derfor ikke kunne bruges til almindelige eller verdslige formål, sådan betød stammen af cherem "at vie" til Jahve noget, som, hvis det blev skånet, ville fordærve eller besmitte Israels religiøse liv, med den yderligere tanke om at ødelægge (ting) eller udrydde (personer) som den sikreste måde at undgå en sådan besmittelse på. Alt, hvad der kunne gøre Israels religion hedensk eller påvirke dens særlige karakter, blev bandlyst, fx afguder (5 Mos 7,26); afgudsdyrkende personer (2 Mos 22,20); afgudsdyrkende byer (5 Mos 13,13-18). Alle kana'anæiske byer--hvor Ba'al-kulten blomstrede--skulle bandlyses (5 Mos 20,16-18). Bandlysningen gjaldt ikke altid guld og sølv fra plyndrede byer (Jos 6,24). Sådanne værdigenstande skulle anbringes i "skatkammeret i Jahves hus." Dette tyder sandsynligvis på en lempelse af den strenge skik, som indebar fuldstændig ødelæggelse af byttet. Ifølge 4 Mos 18,14 tilhørte "alt, hvad der er viet i Israel," Aron, og Ez 44,29 KJV foreskrev, at "enhver indviet ting" skulle tilhøre præsterne (sammenlign Ezra 10,8). I Det Nye Testamente er "forbandet" KJV's gengivelse af Anathema (se dette).

Thomas Lewis