Fordærv

ko-rup'-shun: De hebraiske ord mishchath, mashchath, mashchith og deres græske tilsvarende ord phthora og diaphthora, med talrige afledninger og beslægtede verber, betegner først og fremmest fysisk degeneration og forfald (Job 17,14; ApG 2,27 osv.). Udtrykket shachath, som KJV oversætter med “corruption” i Jon 2,6, bør gengives “grav”, som i Sl 30,9; Sl 35,7 et passim, mens shachath beli i Es 38,17 betyder “intethedens grav”, dvs. ødelæggelsens.

Billedligt: Allerede tidligt finder vi de ovennævnte ord brugt i ikke-bogstavelig betydning om moralsk fordærv og fordærvelse (1 Mos 6,11; 2 Mos 32,7; Hos 9,9; Gal 6,8 osv.), som ender i fuldstændig moralsk ruin og håbløshed, den anden død. Spørgsmålet er blevet rejst, om betydningen af disse ord kunne udvides, så den også omfattede tanken om åndens endelige ødelæggelse og tilintetgørelse. Ved nøje undersøgelse må dette spørgsmål imidlertid besvares benægtende både ud fra Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes synspunkt. Bortset fra andre overvejelser ser vi dette ud fra de metaforer, der bruges i Skrifterne til at illustrere tilstanden “fordærv”, såsom den “uudslukkelige ild”, “ormen”, som “ikke dør” (Mark 9,43; Mark 9,18; jf. Es 66,24), og “søvn” (Dan 12,2), hvor der skelnes nøje mellem de retfærdiges salige tilstand efter døden og de gudløses evige vanære. Den senere jødiske teologi er også helt enig på dette punkt. Ordenes betydning kan derfor ikke række ud over tanken om fuldstændig moralsk nedværdigelse og fordærv.

H. L. E. Luering