Forbyd

for-bid' (kala; koluo):

Forekommet meget sjældent i Det Gamle Testamente undtagen som gengivelse af chalilah (se nedenfor); det er én gang oversættelsen af kala', "at tilbageholde" (4 Mos 11,28, "Josva sagde til min herre Moses: forbyd dem"); to gange af tsawah, "at befale" (5 Mos 2,37, "og hvor som helst Herren vor Gud forød os"; 5 Mos 4,23, "Herren din Gud har forbudt dig", bogstaveligt: "befalede"); én gang af lo', "ikke", RV "befalede ikke at blive gjort" (3 Mos 5,17). I udtrykkene "Herren forbyd" (1 Sam 24,6; 1 Sam 26,11; 1 Kong 21,13), "Gud forbyd" (1 Mos 44,7; Jos 22,29; Jos 24,16; 1 Sam 12,23; Job 27,5 osv.), "Min Gud forbyde mig det" (1 Krøn 11,19), er ordet chalilah, som betyder vanhelligelse eller afsky (gengivet 1 Mos 18,25 KJV, "det være langt fra dig"); den engelske RV lader udtrykkene uændret; den amerikanske Standard RV indsætter "det være langt fra mig", "dig" osv., undtagen i 1 Sam 14,45; 1 Sam 20,2, hvor det er: "Langt derfra."

I Det Nye Testamente er koluo, "at afbryde", "at tilbageholde" det ord, der almindeligt oversættes med "forbyde" (Matt 19,14, "forbyd dem ikke" osv.); i Luk 6,29 har RV "nægt ikke"; diakoluo, med lignende betydning, forekommer i Matt 3,14, "Johannes forbød ham", RV "ville have hindret ham"; akolutos, "uafbrudt" (ApG 28,31), oversættes "ingen forbød ham". Udtrykket "Gud forbyd" (me genoito, "det må ikke være", Luk 20,16; Rom 3,4 osv.) beholdes af RV, med randnote "det være ikke så", undtagen i Gal 6,14, hvor teksten har "det være langt fra mig"; me genoito er en af gengivelserne af chalilah i Septuaginta. "Gud forbyd" forekommer også i Apokryferne (/APC 1Macc 2.21, RV "Himlen forbyd", randnote, græsk "må han være velvillig", /APC 1Macc 9.10, RV "det må ikke være").

W. L. Walker