Fortære

kon-sum' (akhal, kalah, tamam; analisko): I Det Gamle Testamente forekommer 'akhal ("at spise", "opsluge") meget hyppigt og oversættes "fortæret" (1 Mos 31,40; 2 Mos 15,7; Sl 78,63 osv.); kalah ("at fuldende") oversættes også hyppigt med "fortære", "fortæret" (1 Mos 41,30; 2 Mos 32,10; Sl 59,13 osv.); tamam, "at være fuldkommen", "færdig" (4 Mos 17,13; 5 Mos 2,15; Sl 73,19 osv.). Der er mange andre ord, der oversættes "fortære" og "fortæret", f.eks. cuph, "at ende" (Jer 8,13; Zak 1,2; Zak 1,3); balah, "at visne", "slides bort" (Job 13,28; Sl 49,14); gazal, der antyder vold (Job 24,19); caphah, "at ende" (1 Mos 19,15; 1 Mos 19,17; Es 7,20 osv.); ashesh, "at blive gammel" (Sl 6,7; Sl 31,9; Sl 31,10 KJV); maqaq, "at blive fuldendt" (Ez 4,17; Zak 14,12 to gange); `asah kalah gengives "helt fortære" (Neh 9,31); analisko, "at bruge op", forekommer i Luk 9,54; Gal 5,15; 2 Thess 2,8 (KJV); dapanao, "at bruge", oversættes "fortære" i Jak 4,3 (RV "bruge"); katanalisko, "at fortære fuldstændigt", forekommer kun i Hebr 12,29; "for vor Gud er en fortærende ild."

I RV er "opsluge", "opslugt" flere gange sat i stedet for "fortære", "fortæret", f.eks. Job 20,26; Jer 49,27; 4 Mos 16,35; "kog godt" (Ez 24,10); for "blive fortæret ved at dø" (4 Mos 17,13), "omkomme alle sammen"; "fortære" er sat i stedet for "fordærve" i Matt 6,19; "min ånd er fortæret" for "min ånde er fordærvet" (Job 17,1); i stedet for "flammen fortærer avnerne" (Es 5,24) har vi "som det tørre græs synker ned i flammen"; og for "som Herren skal fortære" (2 Thess 2,8) læser RV (efter en anden tekst) "som Herren Jesus skal dræbe", "fortære" i American Revised Version, randnote.

W. L. Walker