Fortabelse

fortabelse (charam):

"Fortabelse" (fra forisfacere, "at handle ud over") betyder tab gennem overtrædelse eller manglende overholdelse af en lov eller regel. Ordet forekommer kun én gang som oversættelse af charam, "at lukke inde", ofte til at hellige eller ofre en person eller ting til Gud uden mulighed for genkøb (sammenlign 3 Mos 27,28; 3 Mos 27,29; Mika 4,13; Ezra 10,8, "Enhver som ikke kom inden tre dage skulle få hele sin formue forbrudt og selv blive udskilt fra fangernes forsamling", KJV randnote, ARV randnote og RV "helliget"; sammenlign /APC 1Esdras 9,4, "Deres kvæg skulle konfiskeres til templets fordel" (anieroo, "at hellige", "at ofre"); 6,32, "hele hans gods blev konfiskeret til kongen" (ta huparchonia autou einai (eis) basilika)).

RV har "forbrudt" (qadhesh, "helliget", "ofret") for "beskidt" (5 Mos 22,9), randnote "hebraisk helliget"; "forbrudt sit liv" for "miste sin egen sjæl" (psuche) (Matt 16,26; Mark 8,36); "miste eller forbryde sig selv" for "miste sig selv eller blive kastet bort" (Luk 9,25, heauton de apolesas e zemiotheis; zemioo er Septuaginta for `anash, "at blive bødet", eller "pålagt bøde", 2 Mos 21,22; 5 Mos 22,19; Ordsp 17,26; Ordsp 19,19; Ordsp 21,11; Ordsp 22,3); Weymouth gengiver Luk 9,25, "at have mistet eller forbrudt sin egen sjæl" (eller "skulle betale sin egen sjæl--sit eget væsen--som en bøde"); i de øvrige tilfælde af zemioo (1 Kor 3,15; Fil 3,8) gengiver KJV og RV "lide tab", "led tab"; 2 Kor 7,9 KJV, "få skade".

W. L. Walker