Forudbestemthed; forudbestemmelse

for-or-dan', for-or-di-na'-shun:

Ordet "forudbestemt" bruges ensartet i RV til at gengive det græske proorizo, hvor dette verbum forekommer (Ap 4,28; {{Rom.8.29,30}}; {{1.Kor.2.7}}; {{Ef.1.5,11}}). I passagerne i Romerbrevet og Efeserbrevet erstatter det KJV-ordet "predestineret", hvilket er en tilbagevenden til det ældre engelsks sprogbrug. Ordet har simpelthen betydningen at bestemme på forhånd. Det er således beslægtet i betydning med en række andre nytestamentlige ord, der udtrykker tanken om Guds formål, såsom "forvide" (i gravideret forstand, Ap 2,23; Rom 8,29 osv.); "bestemme" (Ap 17,26); "beskikke" ({{1.Pet.2.8}}). Forudbestemmelse i videste forstand er omfattende som Guds universelle forsyn, idet det blot er et andet navn for den guddommelige plan, formål eller råd, som omfatter alle tinge, store som små (Matt 10,29; Matt 10,30), som sker i naturen eller udspiller sig i menneskelivet. Menneskets frie handlinger betragtes ikke i Skriften som udelukket fra den (Ap 2,28). Forudbestemmelsen må samtidig ikke opfattes som på nogen måde tilsidesættende eller krænkende menneskets frihed. Mennesket handler frit, som naturen handler nødvendigt, men det er Gud, som fastsætter tidspunkt, sted og omstændigheder for den frie handling, tillader dens indtræffelse, og leder den og dens følger hen imod sine egne vise og hellige mål. Se FORSYN. Forudbestemmelsen inden for nådens område vedrører valget, kaldelsen og velsignelsen af dem, som gennem tro bliver delagtigt i det evige liv (Rom 8,29; Rom 8,30; Ef 1,5; Ef 1,11). I denne soteriologiske aspekt behandles emnet i særlige artikler.

Se UDVÆLGELSE; VÆLGELSE; PRÆDESTINATION.

James Orr