Forvente; forventning

eks-pekt', eks-pek-ta'-shun:

Af de tre græske ord, der i Det Nye Testamente oversættes med "forvente", er prosdokao, som betyder at se frem mod det, der sandsynligvis vil ske, hvad enten det er med håb eller frygt (ApG 3,5; Luk 3,15), ikke så stærkt som ekdechomai (Hebr 10,13), der betyder at vente på noget, hvis virkeliggørelse man er sikker på ("sådan som landmanden venter på naturens processer (Jak 5,7), og patriarkerne på det guddommelige løfte," Westcott), eller så levende som substantivet apokaradokia (Rom 8,19; Fil 1,20, "ivrig forventning"), der beskriver, hvordan hovedet strækkes frem mod en genstand, som man venter på (se Ellicott til Fil 1,20). I Det Gamle Testamente betyder "forventning" altid det, som forventes, som i Ordsp 10,28: "De ugudeliges forventning skal gå til grunde."

H. E. Jacobs