Sand

(chol; ammos; en variant af det mere almindelige psammos; sammenlign amathos, psamathos): Sand dannes hovedsageligt ved bølgernes slibende virkning. Dette ledsages af kemisk opløsning, med det resultat at klippens mere opløselige bestanddele aftager i mængde eller forsvinder, og sandet har tendens til at blive mere eller mindre rent kiselholdigt, idet kisel eller kvarts er en almindelig bestanddel af klipper og meget uopløseligt. Klipperne i Israels land består i så høj grad af kalksten, at strand- og klitsandet er usædvanligt kalkholdigt og indeholder fra 10 til 20 procent calciumcarbonat. Dette kan opløses og genudfældes som et bindemiddel mellem sandkornene, der binder dem sammen til kystens porøse sandsten, som er let at bearbejde og bruges meget til byggeri.

Se Rock, III, (2).

Billedligt:

(1) Bruges oftest som symbol på en utallig mængde; især om Israels børn (1 Mos 22,17; 1 Mos 32,12; 2 Sam 17,11; 1 Kong 4,20; Es 10,22; Es 48,19; Jer 33,22; Hos 1,10; Rom 9,27; Hebr 11,12); også om Israels fjender (Jos 11,4; Dom 7,12; 1 Sam 13,5; jf. Åb 20,8). Josef samlede korn i mængder som havets sand (1 Mos 41,49); Gud gav Salomo visdom og forstand og hjertets vidde som sandet ved havets bred (1 Kong 4,29); Job siger: "Jeg skal gøre mine dage talrige som sandet" (Job 29,18); den mængde vagtler, der blev skaffet til israelitterne i ørkenen, sammenlignes med sandet (Sl 78,27); salmisten siger om Guds tanker: "De er flere i tal end sandet" (Sl 139,18); Jeremias siger, idet han taler om Jerusalems ødelæggelse, at antallet af enker er som sandet (Jer 15,8).

(2) Sand er også et symbol på tyngde (Job 6,3; Ordsp 27,3), og

(3) på ustabilitet (Matt 7,26).

Det er et spørgsmål, hvad der menes med "sandets skjulte skatte" i 5 Mos 33,19.

Alfred Ely Day