Herberg

(malon; pandocheion, kataluma):

1. De tidligste hvilesteder for natten:

Det hebraiske ord malon betyder bogstaveligt et »hvilested for natten« og kunne anvendes om ethvert sted, hvor karavaner (1 Mos 42,27; 1 Mos 43,21 King James Version), enkeltpersoner (2 Mos 4,24; Jer 9,2) eller endda hære (Jos 4,3; Jos 4,8; 2 Kong 19,23; Es 10,29) slog lejr for natten. I den let ændrede form melunah bruges det samme ord om en nattevagts hytte i en have (Es 1,8; Es 24,20, King James Version »hytte«). Ordet i sig selv antyder ikke, at der fandtes nogen bygning, og når det gjaldt karavaner og rejsende, var det uden tvivl oprindeligt, ligesom meget ofte i vore dage, blot et bekvemt, plant stykke jord nær en kilde, hvor bagage kunne læsses af, dyr vandes og tøjres, og mennesker hvile på den bare jord. Intet i Det Gamle Testamente tyder på, at man i sådanne tilfælde tog ophold i et hus. Det nærmeste, man kommer en sådan tanke, findes i Jer 41,17 randnote, hvor geruth kimham oversættes »Kimham's herberg«, men teksten er meget usikker og henviser sandsynligvis snarere til fårefolde. Vi kan ikke sige, hvornår bygninger først blev taget i brug, men behovet for ly for karavaner, der rejste om vinteren, og for beskyttelse i farlige tider og områder må have ført til, at de blev indført på et tidligt tidspunkt i handelens historie.

2. Offentlige herberger:

Det er værd at lægge mærke til, at alle de ubestridelige betegnelser for »herberg« kommer ind i den græske periode. Josefus (Ant., XV, v, 1; BJ, I, xxi, 7) taler om »offentlige herberger« under navnet katagogal, mens vi i de aramæisk-jødiske skrifter møder 'ushpiza', fra latin hospitium, og 'akhcanya' fra græsk xenia; Det Nye Testamentes betegnelse pandocheion er gået over i aramæisk pundheqa' og arabisk funduq. Alle disse bruges om offentlige herberger, og de svarer alle til den moderne »khan« eller »karavanserai«. De findes på de store handelsruter overalt i Østen. I deres mest udviklede form har de næsten en fæstnings styrke. De består af en stor firkantet gård, som man får adgang til gennem en bred, stærk port. Gården er på alle sider omgivet af en toetagers bygning, hvor vinduerne i underetagen kun åbner ind mod gården. Man når overetagen ad trapper, og der er en gang hele vejen rundt, som giver adgang til de næsten nøgne rum, der står til rådighed for rejsende. 3. Deres dårlige ry:

Der er som regel en brønd med godt vand midt i gården, og de rejsende medbringer normalt deres egen mad og ofte også foder til deres dyr (Dom 19,19). Der er ingen faste betalinger, og ved afrejse betyder ordningen af haqq el-khan som regel en ubehagelig strid, eftersom herbergsværterne uvægerligt er usandfærdige, uærlige og undertrykkende. De er altid blevet anset for at have et berygtet ry. De romerske love anerkender dette mange steder. I Mishna, Yebhamoth, xvi. 7 blev en herbergsværts ord betvivlet, og Mishna, `Abbodhah Zarah, ii.4 placerer dem på det laveste trin af nedværdigelse. Det Nye Testamente er ganske tydeligt, når det taler om »skøgen Rahab« (Hebr 11,31; Jak 2,25). Targum betegner hende som en »herbergsvært«, mens Rashi oversætter zonah som »en sælger af forskellige slags mad«, en betydning ordet kan have. Chimchi accepterer imidlertid begge betydninger. Dette dårlige ry for offentlige herberger førte, sammen med den semitiske gæstfriheds ånd, jøderne og de tidlige kristne til hellere at anbefale at holde åbent hus for at underholde fremmede. I de jødiske morgenbønner, selv i vor tid, forbindes en sådan handling med store løfter, og Det Nye Testamente anbefaler gentagne gange (Hebr 13,2; 1 Pet 4,9; 1 Pet 4,3) gæstfrihed. Det er bemærkelsesværdigt, at både Talmud (Shab 127a) og Det Nye Testamente (Hebr 13,2) citerer det samme sted (1 Mos 18,3), når de anbefaler den.

De bedst kendte khaner i Israels land er Khan Jubb-Yusuf, nord for Galilæas Sø, Khan et-Tujjar, i skyggen af Tabor, Khan el-Lubban (jf. Dom 21,19) og Khan Chadrur, midtvejs mellem Jerusalem og Jeriko. Den sidste ligger ganske sikkert på stedet for det herberg, der omtales i Luk 10,34, og det er ikke uden interesse, at vi i Mishna, Yebhamoth, xvi.7, læser om en anden syg mand, der blev efterladt på det samme herberg. Se illustration, s. 64.

4. Gæsteværelser:

Det græske ord kataluma, skønt det antyder en »afspænding« for natten, synes snarere at være forbundet med tanken om gæstfrihed i et privat hus end i et offentligt herberg. Lukas skelner med sin sædvanlige omhu mellem dette og pandocheion, og hans brug af verbet kataluo (Luk 9,12; Luk 19,7) gør hans mening klar. I Septuaginta oversættes malon ganske vist undertiden med kataluma, og det forekommer i 1 Sam 9,22 for lishkah, King James Version »stue«. Det er det ord, der bruges om »salen ovenpå«, hvor det sidste måltid blev holdt (Mark 14,14; Luk 22,11, »gæsteværelse«), og om modtagelsesstedet i Betlehem, hvor Josef og Maria ikke kunne finde plads (Luk 2,7). Det svarer således til det ledige værelse eller overvære i et privat hus eller i en landsby, dvs. til manzil ved siden af sheikens hus, hvor rejsende modtog gæstfrihed, og hvor ingen betaling blev forventet, bortset fra en bagatel til opsynsmanden. I Jerusalem blev sådanne betalinger ydet ved, at man efterlod de lerkar, der var blevet brugt, og skindene af de dyr, der var blevet slagtet (Yoma' 12a).

5. Kristi fødsel:

Ud fra det ord, der bruges, og de forhold, der forudsættes, ledes vi til at tro, at Josef og Maria først havde ventet at blive modtaget i det øvre rum eller manzil i huset hos Betlehems sheik, sandsynligvis en ven og medlem af Davids hus; at de blev skuffet i dette og måtte nøjes med det næstbedste: den hævede platform langs staldens indre, hvor de, der havde omsorg for dyrene, almindeligvis sov. Da det nu var årstiden, hvor de var ude på markerne (Luk 2,8), ville stalden være tom og ren. Dér blev Herren Jesus da født og lagt på det sikreste og mest bekvemme sted, den nærmeste tomme krybbe ved siden af denne hævede platform. Hvor ydmyge omstændighederne end var, blev familien bevaret fra al den ulejlighed og de dårlige forbindelser, der hørte til en offentlig khan, og alle krav om sømmelighed og privatliv blev behørigt opfyldt.

W. M. Christie