Spring til indhold

דָּמָה

dâmâh Strong H1820

Engelsk cease, cause to cease, cut off

Brown-Driver-Briggs

II. [דָּמָה] verb cease, cause to cease, cut off, destroy —

Qal Perfect 1 singular דָּמִיתִי Jer 6,2, וְדָמִ֫יתִי consecutive Hos 4,5 Imperfect 3 feminine singular תִּדְמֶה Klg 3,49 3 feminine plural jussive תִּדְמֶינָה Jer 14,17 —
1. intransitive cease Jer 14,17 (eyes from weeping)Klg 3,49 (id.)
2. cause to cease, cut off, destroy, with accusative Israel (under figure of בתצֿיון) Jer 6,2 (under figure of אִמֶּ֑ךָ) Hos 4,5. Niph`al Perfect נִדְמָה Es 15,1 (twice in verse) +; 3 feminine singular נִדְמְתָה Jer 47,15 2 masculine singular נִדְמֵיתָה Ob 1,5, נִדְמֵיתָ Ezk 32,2 1 singular נִדְמֵיתִי Es 6,5 3 plural נִדְמוּ Hos 4,6 +; Infinitive absolute נִדְמֹה Hos 10,15 Participle נִדְמֶה Hos 10,7 be cut off, destroyed, ruined, of a city Es 15,1 (twice in verse) (|| שֻׁדַּד) Jer 47,5 of people Hos 4,6; Sef 1,11; Ob 1,5 of king Hos 10,7; Hos 10,15 (twice in verse) compare Ezk 32,2 of beasts Sl 49,13; Sl 49,21 be ruined, undone, prophet at sight of Yahweh Es 6,5.


Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.