דָּמָה
Engelsk cease, cause to cease, cut off
Brown-Driver-Briggs
II. [דָּמָה] verb cease, cause to cease, cut off, destroy —
Qal Perfect 1 singular דָּמִיתִי Jer 6,2, וְדָמִ֫יתִי consecutive Hos 4,5 Imperfect 3 feminine singular תִּדְמֶה Klg 3,49 3 feminine plural jussive תִּדְמֶינָה Jer 14,17 —
2. cause to cease, cut off, destroy, with accusative Israel (under figure of בתצֿיון) Jer 6,2 (under figure of אִמֶּ֑ךָ) Hos 4,5. Niph`al Perfect נִדְמָה Es 15,1 (twice in verse) +; 3 feminine singular נִדְמְתָה Jer 47,15 2 masculine singular נִדְמֵיתָה Ob 1,5, נִדְמֵיתָ Ezk 32,2 1 singular נִדְמֵיתִי Es 6,5 3 plural נִדְמוּ Hos 4,6 +; Infinitive absolute נִדְמֹה Hos 10,15 Participle נִדְמֶה Hos 10,7 be cut off, destroyed, ruined, of a city Es 15,1 (twice in verse) (|| שֻׁדַּד) Jer 47,5 of people Hos 4,6; Sef 1,11; Ob 1,5 of king Hos 10,7; Hos 10,15 (twice in verse) compare Ezk 32,2 of beasts Sl 49,13; Sl 49,21 be ruined, undone, prophet at sight of Yahweh Es 6,5.
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.