κριτής
Engelsk judge
I NT 19 gange i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
κριτής, -οῦ, ὁ
(κρίνω), [in LXX chiefly for שָׁפַט ;]
a judge: Matt 5,25, Luk 12,14, 58; 18,2; τ. ἀδικίας, Luk 18,6 with gem of thing(s) (obj.), ApG 18,15, Jak 4,11; (qual.), διαλογισμῶν πονηρῶν, Jak 2,4 of a Roman procurator, ApG 24,10 of God, Hebr 12,23, Jak 4,12; Christ, ApG 10,42, 2 Tim 4,8, Jak 5,9; of those whose conduct is made a standard for judging, Matt 12,27, Luk 11,19; in the OT sense (Dom 2,16, Rut 1,1, al), of a ruler in Israel, ApG 13,20,†
SYN.: δικάστης, q.v
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.