εἰδωλολάτρης

eidōlolatrēs Strong G1496 navneord, hankøn

Betydning afgudsdyrker

Engelsk idolater

I NT 7 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

εἰδωλολάτρης, -ου, ὁ

(εἴδωλου + λάτρις, a hireling),

an idolator: 1 Kor 5,10, 11; 6,9; 10,7 Ef 5,5 Åb 21,8; 22,15 (Cremer, 709).†

Forekomster pr. bog

1 Kor 4 Ef 1 Åb 2

Alle 7 vers

1. Korintherbrev

5 10 11
6 9
10 7

Efeserbrevet

Johannes Åbenbaring

21 8
22 15

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.