ἐπίορκος
Betydning menedersk
Engelsk perjurer
I NT 1 gang i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
ἐπί-ορκος, -ον
[in LXX: Zak 5,3 (שָׁבַע ni.) * ;]
1. of oaths, sworn falsely.
2. Of persons, perjured; as subst., a perjurer, false swearer: 1 Tim 1,10,†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.