הֵילֵל

hêylêl Strong H1966 navneord

Engelsk shining one

I GT 1 gang i den hebraiske tekst (BHSA)

Brown-Driver-Briggs

הֵילֵל noun masculine appellative shining one, epithet of king of Babylon, בֶּןשָֿׁ֑חַר ׳אֵיךְ נָפַלְתָּ מִשָּׁמַיִם ה Es 14,12 how art thou fallen, shinning one, son of dawn ! i.e. star of the morning. (compare Assyrian muštilil, epithet of (Venus a) morning-star III R Es 57,60 Opp^{JAS 1871, 448} Schr^{SK 1874, 337} COT^{ad. loc}.)

Flere artikler i BDB med samme Strong-nummer

הֵילֵל BDB2149

הֵילֵל Es 14,12 see below הלל.

הִים see הוּם.

Forekomster pr. bog

Es 1

Alle 1 vers

Versnumrene følger den hebraiske tekst og kan i enkelte bøger (fx Salmerne) afvige med et vers fra de danske.

Esajas' Bog

14 12

Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.