זָנָב
Engelsk tail, end, stump
I GT 11 gange i den hebraiske tekst (BHSA)
Brown-Driver-Briggs
זָנָב noun masculineDom 15,4 tail, also (figurative) end, stump (Late Hebrew id., Assyrian zibbatu HomNS 368, Ethiopic Arabic , Aramaic , דּוּנְבָּא, דַּנְבָּא) — ׳ז absolute Dom 15,4 (twice in verse) + 5 t.; suffix זְנָבוֺJob 40,17 plural זְנָבוֺת Dom 15,4 construct זַנְבוֺת Es 7,4 —
\ \ b. figurative of common people, opposed to rulers Es 9,13; Es 19,15 (in both, ראֹשׁ וְזָנָב, || כִּפָּה וְאַגְמוֺן; Es 9,14 is incorrect gloss); of subject-people (opposed to ראֹשׁ) 5 Mos 28,13; 5 Mos 28,44.
Forekomster pr. bog
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.