Spring til indhold

ἀκοή

akoē Strong G189 navneord, hunkøn

Betydning hørelse; det hørte, budskab

Engelsk hearing

I NT 24 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

ἀκοή, -ῆς, ἡ

(ἀκούω), [in LXX: 2 Mos 15,26, al. for שׁמע, its parts and derivatives, exc. 5 Mos 11,22 (שׁמר) ;]

1. hearing, the sense of hearing: 1 Kor 12,17, 2 Pet 2,8; "Hebraic dative," ἀκοῇ ακούειν (frequently in LXX; V. M, Pr., 14, 75), Matt 13,14, ApG 28,26.

2. organ of hearing, the ear (Arist., al.; MM, VGT, see word): 2 Tim 4,3-4; pl., Mark 7,35, Luk 7,1, ApG 17,20, Hebr 5,11.

3. a thing heard, i.e.,

(a) a message, teaching: Joh 12,38 and Rom 16,16,17" (LXX), Gal 3,2,5 R, mg.; λόγος ἀκοῆς, 1 Thess 2,13, Hebr 4,2;

(b) a report, rumour: with genitive, of person(s), Matt 4,24; 14,1; 24,6; Mark 1,28; 13,7 (Cremer, 82, 623; MM, VGT, see word).†

Forekomster pr. bog

Alle 22 vers

Matthæusevangeliet

Markusevangeliet

Lukasevangeliet

Johannesevangeliet

Apostlenes Gerninger

Romerbrevet

1. Korintherbrev

Galaterbrevet

1. Thessalonikerbrev

2. Timotheusbrev

Hebræerbrevet

2. Petersbrev

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.