Spring til indhold

גָּד

gâd Strong H1409 navneord

Engelsk fortune, good fortune, god of fortune

I GT 3 gange i den hebraiske tekst (BHSA)

Brown-Driver-Briggs

II. [גַּד]

1. noun [masculine] fortune, good fortune (Arabic id., Aramaic גַּדָּא, ) — 1 Mos 30,11 בּגד Kt, i.e. בְּגָד (בָּא גָד֑ Qr), ᵐ5 ἐν τύχῃ, by or with good fortune.
2. proper name, masculine god of fortune (Arabic WeSkizzen iii. 171; גד named often in Phoenician & Aramaic inscriptions, & found in Phoenician & Aramaic proper name, BaeRel 76 f. NöZMG 1888, 479; see especially SiegfJPTh 1875, 356 ff.) — with לְ + article לַגַּד Es 65,11 compare Che.


Forekomster pr. bog

Alle 3 vers

Versnumrene følger den hebraiske tekst og kan i enkelte bøger (fx Salmerne) afvige med et vers fra de danske.

1. Mosebog

2. Mosebog

4. Mosebog

Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.