גֵּלֶל
Engelsk dung
Brown-Driver-Briggs
[גֵּל] noun [masculine] dung (ball of dung, Arabic etc., dung of camels etc., compare Aramaic גַּלָּא; on form see Ew§ 255 b Ol§ 150. 163) — suffix גֶּלֲלוֺ Job 20,7, plural construct הָאָדָם (צֵאַת) גֶּלֲלֵי Ezk 4,12; Ezk 4,15 — human dung used as fuel Ezk 4,12; Ezk 4,15 (צֵאַת) הָאָדָם ׳ג; perhaps also Job 20,7, but compare Di, who thinks no reference to fuel, & De who thinks of cattle-dung; (see on Arabic word Wetzst in De). — See also II. גָּלָל.
גֹּל, גֻּלָּהּ see גֻּלָּה. below
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.