Indskrift

su-per-skrip'-shun (epigraphe):

(1) Inskriptionen på en mønt, som angiver den person, til hvis ære eller ved hvis myndighed den er udstedt (Matt 22,20; Mark 12,16; Luk 20,24).

(2) Anklagen på Jesu kors (Mark 15,26; Luk 23,38). Efter romersk skik blev en indskrift, der bar anklagen eller grunden til en forbryders domfældelse, fastgjort til det kors, hvorpå han blev korsfæstet. Brugen af en sådan indskrift ved Jesu korsfæstelse nævnes af alle fire evangelister. Den fyldigste beskrivelse er Markus' formulering, "indskriften med anklagen mod ham" (he epigraphe tes aitias autou) (15,26). Matthæus kalder den kortere "hans anklage" (ten aitian autou) (27,38), mens Lukas blot kalder den "en indskrift" (epigraphe) (23,38). I det fjerde evangelium kaldes den en "titel" (titlon) (Joh 19,19). Indskriftens tekst gengives af de fire evangelister med varierende ordlyd og i forskellig grad af fylde.

Russell Benjamin Miller