Dyr

Dette ord bruges om flokke eller hjorde af græssende dyr (2 Mos 22,5; 4 Mos 20,4, 8, 11; Sl 78,48); om lastdyr (1 Mos 45,17); om spiselige dyr (Ordsp 9,2); og om hurtige dyr eller dromedarer (Es 60,6). I Det Nye Testamente bruges det om et husdyr som ejendom (Åb 18,13); som brugt til føde (1 Kor 15,39), til tjeneste (Luk 10,34; ApG 23,24) og til offer (ApG 7,42).

Når det bruges i modsætning til mennesket (Sl 36,6), betegner det i almindelighed et umælende væsen, og når det bruges i modsætning til krybdyr (3 Mos 11,2-7; 27,26), et firføddet dyr.

Moseloven krævede, at arbejdsdyr skulle have hvile på sabbatten (2 Mos 20,10; 23,12), og i sabbatåret fik alt kvæg lov til at gå frit omkring og spise, hvad der voksede på markerne (2 Mos 23,11; 3 Mos 25,7). Intet dyr måtte kastreres (3 Mos 22,24). Dyr af forskellige slags skulle altid holdes adskilt (3 Mos 19,19; 5 Mos 22,10). Okser, når de blev brugt til tærskning, måtte ikke hindres i at spise det, der var inden for deres rækkevidde (5 Mos 25,4; 1 Kor 9,9).

Dette ord bruges billedligt om en rasende folkemængde (1 Kor 15,32; ApG 19,29; jf. Sl 22,12, 16; Præd 3,18; Es 11,6-8) og om onde mennesker (2 Pet. 2,12). De fire dyr i Dan 7,3, 17, 23 repræsenterer fire riger eller konger.