בֶּן־יְמִינִי
Engelsk Benjaminite
Brown-Driver-Briggs
בֶּןיְֿמִינִי adjective, of a people from בִּנָימִן
1. 1 Sam 9,21; Sl 7,1 בֶּןהַֿיְמִינִי Dom 3,15; 2 Sam 16,11; 2 Sam 19,17; 1 Kong 2,8 plural בְּנֵי יְמִינִי 1 Sam 22,7; Dom 19,16 לַבְּנ֯ יְמִינִי 1 Kron 27,12 (Qr לַבֵּן יְמִינִי); = יְמִינִי (q. v.) 1 Sam 9,4 +.
Flere artikler i BDB med samme Strong-nummer
יְמִינִי BDB3572
II. יְמִינִי adjective, of a people from בִּנְיָמִן, abbreviated for בֶּןיְֿמִינִי (q. v.); — אֶרֶץ יְמִינִי 1 Sam 9,4 אִישׁ יְמִינִי 2 Sam 20,1; Est 2,5 בֶּןאִֿישׁ יְמִינִי 1 Sam 9,1.
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.