Spring til indhold

παιδευτής

paideutēs Strong G3810 navneord, hankøn

Betydning opdrager, lærer

Engelsk instructor

I NT 2 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

παιδευτής, -οῦ, ὁ

(παιδεύω), [in LXX: Hos 5,2 (מוּסָר), Sir 37,19, 4Ma 5,34 4Mac 9,6 * ;]

1. prop., a teacher, instructor: Rom 2,20,

2. a corrector, one who disciplines (cf. Ho, l.with) : Hebr 12,9,†

Forekomster pr. bog

Alle 2 vers

Romerbrevet

Hebræerbrevet

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.