πλανήτης

planētēs Strong G4107 tillægsord

Engelsk wandering

I NT 1 gang i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

πλανήτης, -ου, ὁ

(πλανάω), [in LXX: Hos 9,17 (נָדַד) * ;]

= πλάνης, a wanderer: ἀστέρες π. (cl. planets), wandering stars, Jud 13 (WH, mg., -τες).†

Forekomster pr. bog

Jud 1

Alle 1 vers

Judasbrevet

1 13

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.