ποιητής
Betydning gører; digter
Engelsk doer
I NT 6 gange i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
ποιητής, -οῦ ὁ
(ποιέω), [in LXX: 1Ma 2,67 * ;]
in cl.,
1. a maker, author.
2. Esp., a poet: ApG 17,28, Later,
3. a doer: τ. νόμου, Rom 2,13, Jak 4,11 (1Mac, l.with); ἔργου, Jak 1,25 λόγου, ib. Jak 1,22-23,†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.