προσκυνητής

proskunētēs Strong G4353 navneord, hankøn

Betydning tilbeder

Engelsk worshiper

I NT 1 gang i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

προσ-κυνητήν, -οῦ, ὁ

(προσκυνέω),

a worshipper: Joh 4,23,†

Forekomster pr. bog

Joh 1

Alle 1 vers

Johannesevangeliet

4 23

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.