πτύον

ptuon Strong G4425 navneord, intetkøn

Engelsk winnowing fork

I NT 2 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

πτύον, -ου, τό

[in Sm.: Es 30,24 * ;]

a winnowing shovel or fan: Matt 3,12, Luk 3,17.†

Forekomster pr. bog

Matt 1 Luk 1

Alle 2 vers

Matthæusevangeliet

3 12

Lukasevangeliet

3 17

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.