παράπτωμα
Betydning overtrædelse, fejltrin
Engelsk trespass
I NT 19 gange i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
παρά-πτωρμα, -τος, τό
(παραπίπτω), [in LXX for מַעַל, פֶּשַׁע, etc. ;]
1. a false step, a blunder (Polyb.).
2. Ethically, a misdeed, trespass (LXX): Matt 6,14-15, Mark 11,25-26, Rom 4,25; 5,15 ff Rom 11,11-12, 2 Kor 5,19, Gal 6,1, Ef 1,7; 2,1, 5, Kol 2,13.†
SYN.: see: ἁμαρτία
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.